Vi bruger Cookies!     

         
 X     
stenbjerghuset

Midt i Danmarks første og smukkeste nationalpark


 

KLAMSGAARD

I august 1991 fik Beth ansættelse på Varde Gymnasium, og hun flyttede derfor i lejet værelse hos en kollega og kom så hjem til familien på Langeland i weekenden. I december 1991 fik Bjarne ansættelse i Herning, og hele familien forlod nu Langeland og lejede sig ind i den tomme pedelbolig på Varde Gymnasium. Jagten på at finde en egnet bolig blev indledt. Boligen skulle gerne ligge i cykelafstand fra Varde, have jord så ungerne kunne holde dyr og heste og så måtte ejendommen også gerne være i rimelig stand. Først i maj 1993 lykkedes det. Det blev vores nuværende bopæl i Vesterbæk, ca. 11 km fra Varde, jordtilliggende på ca. 12 ha og bygget i 1987. I 2009 foretog vi en større renovering af hovedbygningen og fik bl.a. indlagt gulvvarme i hele huset og fik tillige tilbygget en dejlig udestue. Senere har vi fået opsat solvarme, solceller og jordvarme og sammen med udskiftning af taget på stald og lade er vi efterhånden kommet gennem det hele, men det tog næsten 20 år!!

Opdateret 14/09/2013

Besøg  
014759